Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFØ (Østermølles SFO)

Velkommen i SFØ.

Østermølle SFO er et SFO tilbud til børn, der er fysisk/ psykisk udviklingshæmmede, og har deres skolegang i vores Østermølleafdeling. Vi kalder os i daglig tale for SFØ, for at skelne mellem de to SFO’er her på Rolighedsskolen.

SFØ har indskrevet 47 børn og der er ansat 10 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere. SFØ har egne lokaler, som er placeret midt i Rolighedsskolen, og er fordelt på 5 grupper.

  • Indskolingsgruppen 
  • Mellemgruppen
  • Ungdomsgruppen 
  • Specialgruppen
  • Kommunikastionsgruppen

 

Udover vores egne lokaler bruger vi øvrige faciliteter, der er på skolen, samt Rolighedshallen.

Åbningstid

Åbningstiden er hverdage mellem kl. 6.15 – 8.15 og kl. 13.15 – 17.00

På skolefridage har vi åbent hele dagen kl. 6.15-17.00

Lukkedage: Kristi Himmelfarts Dag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Den 24. december og den 31. december.

Vores hverdag er formet af aktiviteter, som er tilrettelagt efter børnenes og de unges særlige behov. Vi vægter fællesskabet og arbejder aktivt for at vores børn og unge er i relation til hinanden. Vi understøtter leg, spil, kreative aktiviteter og vægter særligt bevægelse og motion. Vi samarbejder tæt med skoledelen omkring børnene og de unge, ved pædagogernes deltagelse i dele af undervisningen og gennem fastlagte møder mellem SFØ personale og skolepersonale.

Kontakt:

  • SFØ personale: 23 80 27 93

 

Forenings SFO

På Rolighedsskolen samarbejder vi aktivt med de folkeoplysende lokale foreninger. Det betyder, at vi inviterer foreningerne/ klubberne til at afvikle deres aktiviteter med børn, der er indskrevet i SFO- i SFO tiden. Opgaven for SFO er i den tid at få børnene til aktiviteten og under afvikling af aktiviteten at være ansvarlige for at den gode stemning og afvikling af aktiviteten foregår i den rigtige ånd. Aktivitetens indhold er jo så det den enkelte forening tilbyder. Forældrene melder deres barn til aktiviteten, når vores folder udsendes. Der er ingen ekstra omkostninger for forældre, da vi (Thisted Kommune) betaler kontingentet til foreningen. Eneste fordring fra vores side er, at barnet så også kommer, når aktiviteten afvikles. Da det er frivillige trænere foreningerne stiller med, er vi afhængige af, om de formår at få trænere/ instruktører til at forestå aktiviteten. Derfor kan man ikke regne med at den aktivitet der var med i sidste sæson, også er der i næste. Vi ønsker herfra, at der er et bredt udbud, som kan appellere til børn med forskellige interesser.