Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Målsætning

Beskrivelse af undervisning i Østermølle
Når et barn visiteres til Østermølle, bliver barnet tilknyttet en klasse. Man visiteres til Østermølle for ét år
ad gangen. De fleste elever har hele deres grundskoleforløb i Østermølle; fra 0. – 10. klasse.
Når vi placerer et barn i en klasse, tager vi hensyn til barnets køn, alder, faglige og sociale kompetencer.
Vi har mellem 5 og 8 elever i hver klasse. Hver klasse har et fast team af voksne bestående af
undervisere; lærere og/eller pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vi har indskoling, mellem og
ungdom. Eleverne går typisk 3-4 år i hvert af grupperne. Derudover har vi klasser, hvor undervisningen
tilpasses elever med diagnoser indenfor autismespektret og klasser, hvor der primært arbejdes med at
give eleverne mulighed for at kommunikere med omverdenen. Alle klasser har en sfo-pædagog
tilknyttet. I alle klasser varetages en del af undervisningen af personalet i Østermølles SFO.

Vi er en del af folkeskolen, og vi underviser i de fag, der giver mening for de elever vi har. I vores
undervisning tager vi altid udgangspunkt i de elever vi har i vores skoletilbud. I alle klasser er der fokus
på 4 områder: Faglig udvikling, social udvikling, personlig udvikling og fysisk udvikling nedenfor er
beskrevet, hvad hver af de 4 områder betyder. Derudover er der stor fokus på at træne opmærksomhed
og hukommelse og undervisningen er i høj grad præget af overindlæring. Hverdagene er tilrettelagt med
korte arbejdssektioner med skiftende intensitet og mange pauser. Der er klasseundervisning,
undervisning i mindre grupper eller par og individuel undervisning.
Vi har et tæt samarbejde med børnefysioterapeuter om individuel træning og generel bevægelse i
klasserne. Igennem forskellige test og observationer har vi i Østermølle mulighed for at afdække elevens
forudsætning, kompetencer og potentialer indenfor kommunikation, opmærksomhed, koncentration og
hukommelse.


Faglig udvikling
Det betyder at:
Alle elever tilbydes en alsidig og differentieret undervisning. Vi tilstræber, at alle elever lærer at beherske
mindst én for eleven, relevant kommunikationsform.
Eleverne tilbydes et alsidigt udvalg indenfor de almindelige skolefag - altid med udgangspunkt i den
enkeltes kompetencer og potentialer.


Social udvikling
Det betyder at:
Vi skaber rum, hvori eleven kan indgå i forskellige fællesskaber
Arbejdet med sociale spilleregler indgår i al undervisning og vi er som medarbejdere tydelige
rollemodeller
Vi arbejder på at udvikle elevernes accept af hinandens forskelligheder


Personlig udvikling
Det betyder at:
Vi arbejder på at styrke elevens lyst til at handle i eget liv
Vi tilrettelægger undervisningen ud fra elevens samlede potentialer og kompetencer, og ønsker at
synliggøre disse for eleven selv og elevens netværk
Vi arbejder på at give eleverne redskaber til at forstå sig selv, og den verden de lever i.


Fysisk udvikling
Det betyder at:
Barnet/den unges fysiske udvikling herunder alderssvarende finmotorik-og grovmotorisk udvikling.