Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Rolighedsskolen

Rolighedsskolens værdiord:

  • Fællesskab
  • Forskellighed
  • Anerkendelse
  • Ansvarlighed
  • Mod

Er grundlaget for skolens pædagogiske praksis. Vi forsøger at have os de værdier for øje i planlægningen af undervisningen og øvrige aktiviteter med eleverne, i samarbejdet med forældrene og i vores interne samarbejde.

Vi arbejder hver dag målrettet og bevidst på at give alle børn et undervisnings- og udviklingstilbud der gør, at det enkelte barn udnytter sine kompetencer og dermed får grundlaget for et meningsfyldt og aktivt liv.

Vi lægger vægt på, at der er gode relationer og en anerkendende tilgang til hinanden.

 

Rolighedsskolen består af følgende afdelinger:

  • Rolighedsafdelingen med ca. 350 børn fra 0. til 6. årgang. 
  • Rolighedsklasserne med ca. 28 børn fra 0. til 9. årgang.
  • Østermølleafdelingen er en specialafdeling med ca. 50 børn på 0. – 11. årgang.

Alle afdelinger har SFO. 

 

Rolighedsafdelingen er bygget i 1977, og Østermølleafdelingen er bygget i 1998 og udvidet i år 2000 og igen i  år 2019/2020.

Rolighedsskolen er en stor skole med mange medarbejdere. Vi har 8000 m2 og ca. 130 medarbejdere!

Ledelsen består af:

  • Skoleleder: Lena Skovborg Jensen
  • Afdelingsleder for Østermølle-afdelingen, Birgit L. Larsen
  • Afdelingsleder, Rolighedsklasserne: Charlotta Søndergaard-Larsen
  •  Indskolingsleder og SFO: Gitte Kastholm Christensen

Skolen har let ved at rekruttere og fastholde personale.

Skolen ligger i et villakvarter i den østlige del af Thisted by. Skolen har haft det anerkendende forældresamarbejde som indsatsområde, og vi ser forældre som en ressource, der kan inspirere og hjælpe os med at lave den bedst mulige skole for deres børn. Vi udtrykker tydelige forventninger til forældre og forsøger at imødegå forældrenes forventninger til os. Vi har stor og positiv forældreopbakning til skolen.

Forældre er altid velkomne på skolen, og hvis man er interesseret i at vide mere om skolen, er man meget velkommen på besøg efter aftale.