Rolighedsskolens SFO er en integreret del af Rolighedsskolen.
Vi holder til i 2 afdelinger F-huset og B´eren.
I F-huset 0. og 1. klasse og i B´eren 2.kl og ældre.
Rolighedsklasserne er efter skole en del af SFO og Rolighedsklasse A (de yngste) er en del af F- huset.
Rolighedsklasse B har indrettet sig i eget lokale, som de også bruger i skoletiden.
Rolighedsskolens SFO har ca. 160 børn tilmeldt, og til at være sammen med dem er vi 16 personaler. Heraf 10 pædagoger.
SFO pædagogerne har ud over deres virke i SFO også opgaver i skoletiden som klassepædagoger og varetagelse af den understøttende undervisning.
Åbningstider:
SFO har åbent alle hverdage fra kl. 6.15-8.00 og igen fra kl.14.00-17.00. Fredage til kl. 16.30.
SFO har lukket på følgende dage:
Uge 29 og 30 i sommerferien. Den 24 december og dagene mellem jul og nytår. Dagen efter Kristi Himmelfart og Grundlovsdag.
Indhold i SFO:
SFO´s planlagte aktiviteter skifter i høj grad med årstider og højtider. Vi arbejder for, at børnene kan have en meningsfyldt tid i SFO, hvor de kan udfordre dem selv og veksle mellem at deltage i tilrettelagte aktiviteter og egen leg.
På skolefridage, hvor børnene er her hele dagen, vil vi gerne gøre noget af alt det der er svært at nå i hverdagen på grund af tid. Eksempler kunne være temaer over flere dage og udflugter.
Uddybende omkring SFO og indhold se linket til Mål- og indholdsplaner for SFO.
Skoleintro:
Skoleintro er en del af SFO´s ansvarsområde. Skoleintro starter hvert år, omkring 1. april og slutter når skolens sommerferie begynder.
Uddybende omkring skoleintro se linket Skoleintro.